6 måder at holde motivationen

Om du er i gang med et vægttab, en livsstilsændring, nye vaner eller noget helt fjerde kan motivationen være svær at bibeholde gennem hele processen. Det er en naturlig ting, at motivationen sviger op og ned, men det er vigtigt, at den ikke forsvinder helt. Derfor får du vores bedste råd til, hvordan du bedst kan bibeholde din motivation i det, du har sat dig for.

1. Sæt realistiske mål – og delmål

For at bibeholde din motivation fra starten af processen er det vigtigt at dele den op i små bidder. Lav nogle delmål for, hvornår du gerne vil have tabt de første 3, 5 eller 7 kg. Eller hvornår du gerne vil have ændret en bestemt del af din livsstil. På den måde synes målet mere overkommeligt og hurtigere at nå, hvilket gør det lettere at forblive fokuseret og motiveret. Store målsætninger synes nemlig ofte uoverskueligt, og man kan komme til at føle sig lidt fortabt i processen.

2. Forbered dig på, hvad du gør, når motivationen daler

Se tilbage på dine tidligere processer, og klargør, hvornår motivationen ofte begynder at dale eller måske helt forsvinder. Hvis du selv er bevidst om, hvornår dette sker for dig, har du nu en chance for at tackle det på den rigtige måde. Når vi ved, hvornår det vil ske, at motivationen daler – for det gør den på et tidspunkt under alle processer – så er du forberedt. Skriv en lille note til dig selv om, hvor du står nu i starten af processen, og hvad du gerne vil opnå. Når motivationen daler, kan denne note hjælpe dig med at se, hvor langt du allerede nu er nået og forhåbentlig give dig det boost, du har brug for. Og hvis du allerede nu, er forberedt på at motivationen kan dale undervejs, vil det ikke komme som en overraskelse. Du er forberedt, og det vil ikke slå dig ud i samme grad, som du måske før har oplevet.

3. Få opbakning fra din omgangskreds

Når man gennemgår en livsstilsændring eller forsøger at tillægge sig nye vaner, er det vigtigt at have opbakning fra venner og familie. Således har du nogle at støtte dig op af på de dårlige dage og rose dig på de gode. Hvis du har mulighed for at få din familie eller en god ven med i processen, så slå til og planlæg at gøre det sammen. Den bedste motivation opnås, når man gennemgår processen sammen.

4. Lav en plan

Når du har sat dit første delmål, så lav en plan for, hvordan du vil nå derhen. Hvad vil du ændre til at starte med? Husk, at hvis du vil lykkedes i processen, så vend ikke bunden i vejret på din hverdag fra den ene dag til den anden. Tag en vane eller et tiltag ad gangen, og få det implementeret på en sund og holdbar måde.

5. Evaluer undervejs

Når du er godt i gang med processen, så brug et øjeblik på tænke over, hvordan det er gået. Klargør, hvor du ofte møder udfordringer, og find ud af, hvad det netop gør at disse er svære for dig. Når du er bevidst om de svære udfordringer, kan du forsøge forskellige måde at gribe det an næste gang. Ingen kender dig bedre end dig selv, og kun du ved, hvordan du kan gøre en svær situation bedre for dig.

6. Kig på det store billede – ikke den sidste uge

Når tingene skranter og motivationen daler, så kig tilbage på, hvor langt du allerede er nået. Vi lader os ofte slå ud af en dårlig uge, en lidt for usund ferie eller måske en stresset periode på arbejdet eller i hjemmet. Den bedste måde at få styr på motivationen igen er ved at kigge på, hvad du allerede har opnået. Tillad dig selv at være stolt over din præstation, også selvom det sidste stykke tid kunne have været bedre. Se ikke på, hvor langt du har igen, men på hvor langt du allerede er kommet. Du startede processen med at sætte et mål, forberede dig og lave en plan. Disse redskaber skal du igen have fat i. Og selvom du måske har taget et par skridt tilbage, så er det kun et par skridt og en brøkdel af, hvad du allerede har nået igennem denne proces.

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts