Almindelige symptomer i 1. trimester

Er du gravid? Tillykke med det! Det er bare SÅ FANTASTISK at være i stand til at skabe et nyt liv. Men medaljen har måske også en bagside… at du oplever en masse (ikke så behagelige) symptomer. Jeg prøver at liste de mest almindelige. Måske du kan genkende nogen af dem?

Udebleven menstruation

No shit sherlock? De fleste finder ud af, at de er gravide grundet udebleven menstruation. Med mindre man har været et test monster og testet med de tidlige tests fra Babyplan Nogle har en lille blødning i starten af graviditeten, uden at det er et problem. Denne kaldes implantationsblødning. Det er dog de færreste. Udebleven menstruation er nok for de fleste det første tegn på en graviditet!

Ømme bryster

Som i virkelig ømme. Sådan “helst ikke rør mig overhovedet” type bryster. Ofte bliver de også større. Men ømheden er nu det, som virkelig trænger igennem. Det bliver bedre med tiden oplever mange, men det er også et af de aller første symptomer på graviditet for mange.

Kvalme

Den er invaderende. Og den er der ikke kun om morgenen. Kvalme plejer først at melde sin ankomst omkring uge 6. Men det er altså helt normalt at få den både før og efter det tidspunkt. Ikke alle oplever opkastninger. Men efter egen erfaring er kvalmen mindst ligeså slem. Hvis du lider at graviditetskvalme, kan du læse vores 6 bedste råd mod kvalme indlæg lige her!

Træthed

Som i invaliderende træthed. Hele tiden. Det er belastende, men kroppen er på overarbejde. Så tag en morfar. Og en mere. Og en mere. Det bliver bedre!

Hård mave eller det modsatte

Forstoppelse er meget almindelig under det første trimester. Faktisk lige så almindelig som løs mave. Ja, kroppen skal lige finde ud af, hvad der egentlig sker, og det kan ofte resultere i, at man bliver forstoppet. Kontakt din læge inden du bruger præparater til at afhjælpe forstoppelse. God tips er ellers at gå ture og spise sundt og varieret. Hård mave er desværre også et af de symptomer på graviditet, der plejer at hænge ved ind i de næste trimestre også, da det er forbundet med at bevægelsen i tarmen er nedsat. Ofte er det forværret af, når man begynder på jerntilskud.

Murren i underlivet

Det kan føles som om din menstruation er på vej. Det er godt gang i dit underliv, så gå ikke i panik hvis du oplever menstruationssmerter, selvom du er gravid. Oftest er det helt ufarligt og ganske normalt. Hvis du er nervøs, skal du selvfølgelig kontakte din læge.

Ligamentsmerter

Av, av, av. Har du prøvet at nyse, og lige pludselig gør det bare smadder ondt ved lysken? Det er ligamentsmerter, og de kommer, fordi livmoderen skal til at udvide sig og trækker i de ophæng, livmoderen sidder i inde i kroppen. Det føles som jag og er faktisk helt normalt, selvom det ikke føles normalt. Og også kan være ret smertefuldt.

Pletblødninger

Der er rigtig mange, der oplever blødninger i det første trimester. Det er meget normalt. På sundhed.dk skriver speciallæge Lone Hvidman følgende:

  • Blødning fra skeden er en hyppig tilstand i de første 12 uger af graviditeten
  • Hvis blødning optræder sammen med smerter, er der mistanke om spontan abort.
  • I sjældnere tilfælde kan det dreje sig om graviditet uden for livmoderen. Begge tilstande skal vurderes af en læge.
  • Blødning i sidste halvdel af graviditeten uden smerter kan skyldes forliggende moderkage.
  • Smerter ved blødning kan skyldes løsning af moderkagen.
  • Er blødningen samtidig med veer, vil det oftest dreje sig om tegnblødning. Tegnblødning er en lille og helt normal blødning, der kan være et af de første tegn på begyndende fødsel.

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme-og-komplikationer/komplikationer-i-graviditeten/bloedning-i-graviditeten/ Hvis du bliver bekymret eller oplever smerter i forbindelse med blødning i det første trimester, opfordres du til at tage kontakt til lægen.

Humørsvingninger

Hormonerne kører på fuld skrue, og det kan altså resultere i humørsvingninger allerede fra første trimester. Jeg håber for dig, at du har en god kæreste og gode venner, som kan bære over med dig 😉

Hyppige toiletbesøg

Altså man skal bare rigtig ofte tisse, når man er gravid. Og der kommer ikke ret meget ud. Det sker altså allerede fra første trimester, fordi relaxin frigives, som gør blæren blødere. Det er belastende, men også helt normalt.

Det kan være meget forskelligt, hvilke symptomer der er…

Der er ikke en tjekliste med, hvad der er normalt, eller hvordan de fleste oplever symptomer på graviditeten under 1. trimester. Det kan variere rigtig meget fra kvinde til kvinde. Så hvis du oplever symptomer, der ikke er skrevet om her, er det ikke fordi det er unormalt. Hvis du kender din terminsdato, kan jeg anbefale dig, at tilmelde dig vores essentielle graviditetsforløb, hvor du bliver overøset med kærlighed og viden fra kompetente fagpersoner under hele din graviditet og  barsel. Du kan tilmelde dig til 0 kr lige her –> Det essentielle graviditetsforløb 

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts