Fødselsforberedelse – hvad er vigtigst at forberede sig til?

Når man er gravid, kan man ikke undgå at tænke på den kommende fødsel. Forhåbentlig tænker man på den kommende fødsel med spændthed og ro. Måske har man prøvet det før og haft en god oplevelse. Men mange kan også bekymre sig, og er der så noget man kan forberede sig på for at føle, man går ind til sin fødsel med ro i sindet? Det vil jeg mene, der er.

1. Forbered dig på det praktiske inden fødslen

At pakke en fødselstaske, at skrive en fødselsplan og at tale om du og din partners ønsker, er det første du bør gøre. Det er de praktiske ting, som er gode at have styr på. Du ved alt det, du kan kontrollere. Du kan hente en pakkeliste til fødslen her. Og så er det en rigtig god idé at tale med din partner om det, der er vigtigt for jer sker til fødslen. Skal der spilles musik? Skal din partner klippe navlesnoren? Hvad gør I, hvis det ender i et akut kejsersnit i fuld narkose? Hvad hvis noget går galt? Selvom det hele måske ikke er en samtale, der er nem at have, er min anbefaling alligevel, at I tager den. For skulle der gå noget galt, er det rigtigt godt, at have talt om det på forhånd.

2. Forbered dig mentalt inden fødslen

At føde kræver en psyke, der kan håndtere smerterne. Selvom du måske ikke på forhånd ved, hvor ondt det kommer til at gøre, eller hvordan du vil reagere, er det stadig vigtigt, at du forbereder din mentalitet. Selv brugte jeg mindfulness under min fødsel. Det hjalp rigtig meget at være i nuet og acceptere smerten uden at blive angst for den. Samtidig var det vigtigt for mig at træne min vejrtrækning og mine tankemønstre. Jeg ville rigtig gerne være positiv og glad, trods jeg ville opleve store smerter.

Derfor aftalte jeg bla. med min jordemoder, at hun skulle hjælpe mig med det. Også min partner fik den opgave at holde en positiv stemning og hjælpe mig med at nyde pauserne, når de kom fremfor at stresse over noget andet. Jeg har lavet en artikel med øvelser, du kan lave for at blive mere mindfull. Det kan du finde lige her:

Mindfulness som fødselsforberedelse

Find også hele vores Fødselsforberedelses-kursus gratis på vores medlemsside her. 

3. Forbered dig fysisk på fødslen

At føde er ikke en leg. Det er hårdt arbejde. Benhårdt arbejde faktisk. Så sørg nu endelig for at holde dig aktiv og i form under graviditeten. Det vil du ikke fortryde. Det er generelt udmattende at have ondt. En fødsel gør ondt. Derfor kan du bruge træning som fødselsforberedelse. Du skal blot sørge for, at du træner smart (ting du kan træne, når du er gravid). Samtidig skal du sørge for, at du får trænet din kernemuskulatur, udholdenhed og styrke. Det er alt sammen noget, du vil få glæde af til din fødsel.

Vi har skabt massevis af ressourcer til dig, der gerne vil oprette eller bevare en god fysisk form og optimal sundhed under din graviditet. Se med herunder:

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts