En ammestrejke er en udfordrende situation, der kan opstå, når baby pludselig begynder at afvise brystet. Som regel kommer en ammestrejke ikke ud af det blå; ofte ses en gradvis opbygning, hvor baby bliver mere og mere ked af det under amningen, ammer kortere tid ad gangen, og måske til sidst kun vil ammes om natten. Det er en hård oplevelse for hele familien, da amningen er en essentiel del af barnets ernæring og trivsel. Det kan føre til overvejelser om flaskeernæring, risiko for dalende mælkeproduktion og generel usikkerhed for både mor og baby.
Hvad er en ammestrejke?
Ammestrejke refererer til, at baby pludselig afviser brystet, ofte som følge af en underliggende årsag. Hvis man ikke hurtigt finder og håndterer problemet, kan ammestrejken blive længerevarende og mere frustrerende for både mor og baby. Typisk ser vi, at en ammestrejke opstår gradvist – baby bliver mere urolig ved brystet, ammer kortere tid, og i sidste ende nægter helt at tage brystet, ofte med gråd som følge.
Find årsagen til ammestrejken
For at håndtere en ammestrejke er det vigtigt at identificere årsagen, hvis det er muligt. Uden en konkret årsag kan det være svært at lave en plan for at genskabe roen omkring amningen. Hvis årsagen ikke er åbenlys, kan det være en god idé at søge professionel hjælp og få barnet undersøgt hos lægen for eventuelle fysiske årsager. Samtidig er det vigtigt, at barnet får næring på en alternativ måde, indtil amningen kan genoptages.
Mulige årsager til gradvist opstået ammestrejke
Mange af de samme faktorer, der kan forårsage uro ved brystet, kan også føre til ammestrejke. Eksempler på dette er:
- Stramt tungebånd
- Svag suttekraft eller udfordringer med sutteteknik
- Fysiske spændinger hos baby
- For lille mælkeproduktion
- For stor mælkeproduktion
- Langsomt eller for hurtigt mælkeflow
- Refluks eller mavegener, såsom bøvser
Mulige årsager til pludselig ammestrejke
Nogle gange opstår ammestrejke pludseligt som følge af en ny eller akut situation:
- Mælkeknuder eller brystbetændelse, som blokerer mælkeflowet
- White spot (mælkeblære), der kan give smerter og påvirke mælkeflowet
- Hormonelle ændringer hos mor, såsom menstruation, som kan ændre mælkens smag
- Sygdom hos baby, som kan påvirke appetit og lyst til at amme
Tving aldrig dit barn
Det er vigtigt at respektere dit barns signaler. Selvom du naturligvis kan og bør tilbyde brystet, skal du ikke presse baby, hvis han eller hun afviser. En anspændt ammesituation kan hurtigt forværre situationen og skabe endnu større modstand. I stedet kan det være en idé at tage tingene med ro og skabe positive oplevelser uden pres.
Prøv at hygge dig med dit barn i situationer, hvor hud mod hud-kontakt er mulig, men hvor amning ikke nødvendigvis er målet. Ved at skabe rolige og trygge rammer kan baby måske tilfældigt vælge at tage brystet, uden at der opstår spændinger.
Et par gode råd til ro på amningen
Hvis din baby lettere kan ammes i søvne, kan dette være en metode til midlertidigt at genoprette roen. Husk at pleje din mælkeproduktion ved at malke ud, hvis nogle amninger erstattes af flaskegivning. Dette hjælper dig med at undgå brystbetændelse og opretholde produktionen, så I kan vende tilbage til fuld amning igen, når situationen tillader det.