Amning og piercing i brystvorten

For dig, som snart skal være mor eller lige er blevet det, dukker der ofte nye spørgsmål og overvejelser op – også om amning. En brystvortepiercing kan måske virke som en lille detalje, men det er værd at vide, hvordan den eventuelt kan påvirke amningen. Her får du lidt information, så du kan træffe det valg, der passer bedst for dig og din baby.

Selvom en piercing i brystvorten ofte er harmløs, kan den i visse tilfælde påvirke evnen til at amme, da den kan forårsage arvæv og ændringer i brystvævet. Hvis du har en brystvortepiercing og planlægger graviditet, er det en god idé at fjerne piercingen. På den måde kan brystet udvikle sig naturligt gennem graviditeten, uden forstyrrelser.

Når det kommer til amning, er det vigtigt ikke at have en piercing i brystvorten. Der er risiko for, at piercingsmykket kan løsne sig, hvilket kan være farligt for barnet, da det kan føre til kvælning. Desuden kan piercingen skabe udfordringer som tilstopning af mælkegangene eller varierende mælkeproduktion fra det piercede bryst.

Arvæv efter piercing

En piercing kan danne arvæv, der muligvis kan lukke nogle mælkegange eller begrænse mælkens flow, hvilket kan gøre det vanskeligere for barnet at tømme brystet helt. Dette kan øge risikoen for tilstoppede mælkegange og i værste fald brystbetændelse. Piercinghullerne kan også medføre, at mælk løber fra uønskede åbninger, hvilket kan gøre det sværere for barnet at opretholde vakuum under amningen og måske endda resultere i, at barnet får mælk galt i halsen.

Ønsker du at være godt forberedt på din amning, så kan du: 

Nedsat følsomhed i brystvorten efter piercing

Nogle kvinder kan desuden opleve nerveskader eller nedsat følsomhed i brystvorten efter en piercing. Da amning kræver stimulation af brystvorten for at udløse hormonet oxytocin og dermed mælkenedløbsrefleksen, kan en reduceret følsomhed resultere i en mindre effektiv nedløbsrefleks og sværere mælketilførsel.

Overvejelser om piercing og amning er derfor vigtige, og hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kan en ammekonsulent eller sundhedsplejerske ofte give råd og vejledning. At prioritere tryghed og komfort for både dig og din baby er det vigtigste i ammeperioden.

Læs også vores artikel om Håndudmalkning her. 

 

Share this post

Camilla
Kristiansen

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts