Baby

Sådan introducerer du barnet til fast føde for første gang

Jeg er Maria

Jeg er vores faglige bidragsyder når det kommer til at fra delte mavemuskler, bækkengener, ernæring under og efter graviditeten, opstart på fast føde og ikke mindst sundhed i forbindelse med infertilitet

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Se dig omkring

Få hjælp, tips og støtte under din graviditet!

Find alle guides og indlæg til dig der er på barsel.

Find alle guides og indlæg til om at være familie.

Når man skal starte noget nyt, så kan det være rart at have en guide, så man har følelsen af at blive holdt i hånden gennem hele processen. Nogle ting som fx IKEA møbler kommer automatisk med det, men der er også virkelig mange ting, hvor der ikke medfølger hverken manual eller vejledning. Børn er bare én af de ting. 

Men vi vil gerne hjælpe dig med en lille guide til dit barn – mere specifikt, hvordan du introducerer fast føde for første gang.

1. Øjenkontakt under maden

Det er vigtigt at have øjenkontakt med dit barn under maden. På den måde ved barnet, at du er til stede i det, du laver – at give barnet mad. Samtidig giver det også barnet en vis grad af tryghed midt i alt det nye, du præsenterer. Derudover kan du ved hjælp af din øjenkontakt og din mimik vejlede barnet i, hvad der kommer til at ske og hjælpe barnet med at forstå, hvad barnet skal. Hvis fx barnet oplever, at maden er sur, kan du med din egen mimik vise, hvordan det føles, når noget er surt, og at det er okay, at det er surt.

2. Barnet udforsker den ukendte faste føde

Maden (og sikkert også situationen) er helt ny for barnet. Pludselig sker der en masse ting, barnet aldrig har prøvet før. Det er nok ikke helt ved siden af at forvente, at alle mennesker (voksne som børn) har behov for at udforske det nye for at finde ud af, hvad der sker. Det er også det, barnet gør, når barnet bliver præsenteret for ny mad. Dette gøres med fingrene, fordi det er barnets bedste måde at lære den nye oplevelse at kende. Du må derfor indstille dig på, at der bliver grattet lidt rundt med maden. Særligt hvis du starter med grød eller mos, som det første måltid. Her anbefaler vi at bruge Babymoov’s Madmaskine til at lave mosen i. Hvis du er mere til grød, så har Woodland Wonders nogle super fine og økologiske grødblandinger, der virkelig kan give dit barn en smagsoplevelse. 

Der er også muligheden for at præsentere barnet for nye madindtryk uden at få helt så meget mad over det hele, som man må forvente, hvis man benytter sig af ske og grød. Her kan Mushies Foodfeeders være en god løsning. Du kan finde Mushies udvalg af foodfeeders på sundesutter.dk. 

3. Vær i øjenhøjde med dit barn, når du introducerer fast føde første gang

Som sagt er det vigtigt at have øjenkontakt med sit barn, mens man mader ham/hende. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at barnet sidder i øjenhøjde med dig som forælder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om barnet kan sidde selv. Hvis ikke det er tilfældet, så skal du tage barnet på skødet, mens du mader barnet. Det mest optimale i den situation er dog, hvis barnet sidder på skødet af den ene forælder, mens den anden mader. På den måde hjælpes barnet til at sidde samtidig med, at det er muligt at have øjenkontakt med barnet. 

4. Sørg for madro ved barnets første måltid – både før, under og efter

Lad barnet få ro i forbindelse med måltidet. Det er selvsagt vigtigst under måltidet. Her skal barnet have tid og plads til at kunne udforske, overkomme og finde ud af alle de nye indtryk, der kommer med en ny smagsoplevelse og ny fornemmelse i munden. Men det er faktisk også en god ide at sørge for, at der er ro allerede inden. Er både du og situationen omkring forberedelse og madlavning rolig, så giver du barnet indtrykket af, at det er helt ufarligt, det der sker. Det samme gør sig gældende med tiden efter måltidet, også selvom det normalt blot drejer sig om oprydning. 

En måde at sørge for ro i forbindelse med mad er at sørge for ikke at afholde måltidet, når barnet er meget sultent. Det kan derfor være en god ide at starte måltidet ud med at amme eller give flaske. På den måde får man lagt en bund i maven på barnet, og tempoet kan derfor blive sat ned, når resten af maden skal spises. Og for at sørge for at barnet er mæt og har fået nok mad, kan man også med fordel afslutte måltidet med amning eller flaske. Det er også en hyggelig og rolig måde at sætte punktum for madtiden.  

Så har du været igennem vores lille guide til dit barns første møde med fast føde. Vi håber, at det har givet gåpåmod og ro i maven til at begynde – og derfor ønsker vi jer god fornøjelse og velbekomme!

Tilbage til bloggen

Sådan introducerer du barnet til fast føde for første gang

Sådan introducerer du barnet til fast føde for første gang

© Baby Akademiet - 2023.  All rights reserved. | Handelsbetingelser | Cookiepolitik |  Design af Maria Dior

@babyakademiet

Her på siden kan du finde viden om fertilitet, graviditet, fødsel, kejsersnit, amning, flaske, nyfødt, baby, søvn og udstyr.

I vores webshop finder du kun nøje udvalgte produkter. Du kan også lytte
til vores podcast, eller investere i et online forløb indenfor vores fagområder. 
Rigtig god fornøjelse - til vi ses! 

Kom omkring

til toppen

Instagram er vores dille

Lad os hænge ud

@BabyAKADEMIET