Baby

Opstart på grød: De vigtigste remedier

Jeg er Maria

Jeg er vores faglige bidragsyder når det kommer til at fra delte mavemuskler, bækkengener, ernæring under og efter graviditeten, opstart på fast føde og ikke mindst sundhed i forbindelse med infertilitet

hey there

Haps en plads på
det essentielle graviditets/baby forløb!

jeg vil med!

Se dig omkring

Få hjælp, tips og støtte under din graviditet!

Find alle guides og indlæg til dig der er på barsel.

Find alle guides og indlæg til om at være familie.

Hvor er der bare (ALT) for mange muligheder for udstyr, når man skal starte op på grød med sit barn. Det er en jungle at finde ud af, hvad man har brug for, hvad der bare er rart at have, og hvad der egentlig er lidt overflødigt. 

Står du og mangler en liste? Den kommer til dig her:

1. Du skal bruge en stol til babys første gang med grød

Det er vigtigt at have en god stol, som dit barn kan sidde i, når du skal starte med at introducere ham/hende til grød. Her skal du være opmærksom på, at du IKKE bør bruge nyfødtsindsatsen (hvis du har sådan en). Den er nemlig ikke rar for barnet at sidde i under måltidet. Kan barnet dog ikke sidde selv endnu, så placer barnet på dit skød under maden, indtil barnet selv kan sidde. 

2. Opstart på grød kræver godt service

Gode skåle og tallerkner er et must! Særligt fordi barnet i begyndelsen kommer til at udforske maden rigtig meget for at lære alt det nye at kende. Her kan særligt Mushies skåle og tallerkner med sugekop være rigtig gode. De er ikke helt så nemme at få fat i og kaste på gulvet. Desuden så er det vigtigere end man skulle tro, at man ikke vælger de flotteste tallerkner, der har et spraglet mønster. Vælg i stedet de ensfarvede. Det gør det nemmere for barnet at kende forskel på tallerken og mad og derfor få bedre forståelse for, hvad der skal i munden. 

Også skeer kan være virkelig brugbare i forbindelse med opstarten på grød. Her er Mushies skeer super fine. Håndtagene er ikke så brede, så barnet kan holde hele vejen rundt om skaftet og derfor have bedre kontrol over, hvad og hvordan de spiser. Desuden har de en lille bue, der gør det muligt for barnet at se, hvad der er på skeen. 

Den sidste ting, du med fordel kan investere i, er en drikkekop med tud. Og endnu bedre hvis den kop har runde håndtag på hver side af koppen. Tuden kan minde barnet lidt om en sut på en flaske eller et bryst og derfor gøre det nemmere for barnet at drikke af koppen. Håndtagene på siden giver barnet mulighed for at holde godt fast i koppen og derfor bedre selv styre, hvad der sker. Vigtigt er også, at koppen ikke er skrøbelig, fordi den som tallerkener eller skåle lidt for nemt kan ende på gulvet.

3. En god hagesmæk er essentiel, når baby skal have grød første gang

En god hagesmæk kan være guld værd. Særligt hvis man har et barn med tendens til at udforske maden. Hvis man gerne vil undgå, at hele barnet er fedtet ind i grød, så kan en fullbody hagesmæk være det bedste valg. Den dækker hele forsiden af barnet på samme måde som et forklæde, og så har det også ærmer. Det fungerer på mange måder lidt som en regnjakke – bare til mad. Det er altså ret smart. 

Til det første måltid så kan en “standard” hagesmæk med fold til opsamling af madrester være helt fin. 

4. Stoleunderlag er uundværlig, når baby skal have fast føde for første gang

Det her punkt behøver nok ikke så meget forklaring. Et stoleunderlag er næsten helt essentielt at have i forbindelse med at starte måltider med grød (og fast føde) med dit barn. Udforskningen af det nye og ukendte giver anledning til at flere ting ryger over bord, og så bliver gulvet fuld af klatter af både det ene og det andet. Med et stoleunderlag bliver det markant nemmere at gøre rent. 

5. Det rigtige udstyr til babys første måltid

Det kan tage tid at lave maden, hvis ikke man har det rigtige udstyr. Her er Madmaskinen fra Babymoov super god – den kan nemlig hjælpe dig med samtlige processer i at lave mad til dit barn. Herefter kan det være godt at bruge deres opbevaringsglas, særligt hvis man laver maden i forvejen. Også deres klemmeposer er rigtig gode. Dem kan du putte mos i, som dit barn så kan spise af. Poserne er smarte, både fordi du kan tage dem med på farten, men også fordi de kan bruges igen og igen. Desuden har de en gennemsigtig emballage, der gør, at barnet kan se, hvad der er i posen, og hvad de spiser. Hvis det nogle gange skal gå lidt stærkt med at lave mad til dit barn, så kan du med fordel lave grød af Woodland Wonders’ grødblandinger – de er super fine at have i baghånden. 

Med disse ting i skabet, er du uden tvivl klar til dit barns start på grød. Så der er nok ikke mere at sige end held og lykke – og velbekomme!

Tilbage til bloggen

Opstart på grød: De vigtigste remedier

Opstart på grød: De vigtigste remedier

© Baby Akademiet - 2023.  All rights reserved. | Handelsbetingelser | Cookiepolitik |  Design af Maria Dior

@babyakademiet

Her på siden kan du finde viden om fertilitet, graviditet, fødsel, kejsersnit, amning, flaske, nyfødt, baby, søvn og udstyr.

I vores webshop finder du kun nøje udvalgte produkter. Du kan også lytte
til vores podcast, eller investere i et online forløb indenfor vores fagområder. 
Rigtig god fornøjelse - til vi ses! 

Kom omkring

til toppen

Instagram er vores dille

Lad os hænge ud

@BabyAKADEMIET